3 Oplysningspligt
Fælles for Dansk søforsikrings-konvention og Planen er, at de begge indeholder standardbestemmelser, der handler om oplysnings- og omsorgspligt.
Det følger af Planens § 3-1, at
”Forsikringstageren skal ved aftalens indgåelse give fuldstændige og rigtige oplysninger om alle omstændigheder, det er af betydning for assurandøren at have kendskab til, når han skal afgøre om og i givet fald under hvilke betingelser, han vil overtage forsikringen.
Kommer forsikringstageren på det rene med, at han har givet urigtige eller ufuldstændige oplysninger om risikoen, skal han uden ubegrundet ophold give assurandøren besked om dette.” (1)http://www.nordicplan.org/The-Plan/Part-One/Chapter-3/Section-1/#-3-1
Ovenstående bestemmelse modsvares først og fremmest af bestemmelsen i Dansk søforsikrings-konventions § 21, hvoraf det fremgår, at
”Ved forsikringens tegning skal forsikringstageren give fuldstændige og rigtige oplysninger om alle ham bekendte omstændigheder, der kan være af betydning for bedømmelsen af det ansvar, assurandøren skal overtage.
Er det forsikringstageren bekendt, at den forsikrede interesse eller en dermed forbunden interesse er eller vil blive forsikret andetsteds, skal han særligt oplyse dette.” (2)Tybjerg, Dansk søforsikrings-konvention, 1935, s. 27
Oplysningspligten i Planen og oplysningspligten i Dansk søforsikrings-konvention er næsten identiske, og begge bestemmelser bestemmer bl.a., at forsikringstageren skal varetage sin oplysningspligt, når han indgår forsikringsaftalen.
For så vidt angår andet afsnit i Planens § 3-1, som regulerer det tilfælde, hvor forsikringstageren bliver opmærksom på, at han har givet urigtige oplysninger, findes der som udgangspunkt ikke nogen tilsvarende bestemmelse i Dansk søforsikrings-konvention. Dog følger det af Dansk søforsikrings-konventions § 22, stk. 2, at
”Det samme gælder, hvis forsikringstagerens forhold i øvrigt har været af en sådan art, at det ville stride mod almindelig hæderlighed at gøre aftalen gældende.” (3)Tybjerg, Dansk søforsikrings-konvention, 1935, s. 28
Det fremgår således af § 22, stk. 2, at en aftale kan gøres uden virkning for assurandøren, hvis forsikringstagerens forhold i øvrigt – altså udover ved aftalens indgåelse – har været af en sådan art, at den ikke burde kunne gøres gældende. Dansk søforsikrings-konvention har med denne hjemmel mulighed for at gribe flere situationer, hvor aftaleforholdet mellem assurandøren og forsikringstageren bliver urimeligt.
På denne baggrund fastslår bestemmelserne i Planen henholdsvis Dansk søforsikrings-konvention i hovedtræk de samme rettigheder og forpligtelser for assurandøren og forsikringstageren for så vidt angår dennes oplysningspligt på trods af bestemmelsernes forskellige ordlyd.