1 Beskrivelse af farefeltet
Dansk søforsikrings-konvention og Planen indeholder begge standardbestemmelser, der beskriver farefeltet.
Bestemmelsen er beskrevet i Planens § 2-8, hvoraf fremgår, at
”En forsikring mod fare på søen omfatter alle farer, som interessen bliver udsat for, med undtagelse af:
farer, som omfattes af en forsikring mod krigsfare efter § 2-9,
opbringelse, konfiskation, ekspropriation og anden lignende indgreb foretaget af egen statsmagt forudsat at sådanne indgreb er foretaget for at fremme et overordnet nationalt politisk mål. Med egen statsmagt forstås statsmagten i skibets registreringsland eller i det land eller den stat, hvor majoriteten af ejerandelen er lokaliseret. Egen statsmagt omfatter ikke individer eller organisationer, der udøver offentlig eller overstatslig myndighed.
rekvisition som foretages af statsmagt,
insolvens eller manglende betalingsevne fra forsikredes side eller til gennemførelse af almindelig juridisk proces til håndhævelse af betaling af enhver bøde, straf, gæld eller ret til sikkerhed uafhængig af om krav eller ansvar er dækket af forsikringen,
farer omfattet af RACE”(1)Nordisk Søforsikringsplan § 2-8 (http://www.nordicplan.org/The-Plan/Part-One/Chapter-2/Section-21/#-2-8-Perils-covered-by-an-insurance-against-marine-perils)
For så vidt angår Dansk søforsikrings-konventions beskrivelse af farefeltet følger det af § 50, at
”For så vidt ikke andet følger af bestemmelserne i denne konvention eller i forsikringsaftalen, erstatter assurandøren al skade der forårsages ved, at en ulykkelig hændelse rammer den forsikrede interesse.” (2)Tybjerg, Dansk søforsikrings-konvention, 1935, s. 50
Planens bestemmelse om farefeltet beskriver, at en forsikring mod søfarer omfatter alle farer, som interessen udsættes for med undtagelse af krigsfare, indgreb af statsmagt, manglende betalingsevne samt farer, omfattet af RACE II klausulen.
Bestemmelsen i Dansk søforsikrings-konvention er formuleret noget anderledes. Det fremgår af denne, at assurandøren skal erstatte al skade, der forårsages ved at en ulykkelig hændelse rammer den forsikrede interesse.
Forskellen mellem de to standardbestemmelser viser sig først og fremmest ved en forskellig ordlyd. Dansk søforsikrings-konvention opererer ikke med nogen undtagelsesbestemmelser, men kvalificerer i stedet farefeltet ved henvisning til ”en ulykkelig hændelse”.
I den danske litteratur og praksis defineres en ulykkelig hændelse som en begivenhed, hvis indtræden ikke kan forudses som sikker eller som normal.(3)Tybjerg, Dansk søforsikrings-konvention, 1935, s. 51 Almindelig svækkelse i varer undervejs eller almindelig forringelse af skibet som følge af dets brug, anses således ikke for ulykkelige hændelser.
Begivenheden skal medføre eller true med at medføre fysisk skade på skibet, dets gods eller bevirke, at skibet helt unddrages fra den forsikrede, førend der er tale om en ulykkelig hændelse.(4)Tybjerg, Dansk søforsikrings-konvention, 1935, s. 51
Spørgsmålet er, i hvilket omfang der er sammenfald mellem hændelser, som enten falder udenfor definitionen af en ulykkelig hændelse i Dansk søforsikrings-konvention, § 50, eller som er undtaget andetsteds i Dansk søforsikrings-konvention og de undtagelsesbestemmelser, som fremgår af Planen.