Nordisk Søforsikringsplan i et dansk perspektiv
525/2019

Nordisk Søforsikringsplan i et dansk perspektiv

Forholdet mellem Nordisk Søforsikringsplan og den Danske søforsikrings-konvention
Camilla Søgaard Hudson

Senioradvokat, Advokatfirmaet Bech-Brun, København.

Den 3. november 2010 indgik Foreningen af Nordiske Søassurandører (Cefor) og Danmarks Rederiforening, Rederierna i Finland, Norges Rederiforbund og Sveriges Redareförening en aftale om udarbejdelse af den nugældende Nordiske Søforsikringsplan (”Planen”).(1)Nordisk Søforsikringsplan af 2013, Version 2019 (baseret på Norsk Søforsikringsplan af 1996, Version 2010) Planen blev vedtaget med det formål at modernisere og strømline de nordiske landes søforsikringsvilkår.

Planen har rødder tilbage til slutningen af 18-hundredetallet, men Planen tager i dens nuværende form afsæt i den Norske Sjøforsikrings Konvention fra 1964 og er baseret på den Norske Søforsikringsplan af 1996, Version 2010.(2)Falkanger, mfl., Søret, 4. udgave, 2013, s. 544

Den Norske Sjøforsikrings Konvention fra 1964 og den Danske søforsikrings-konvention fra 1934 blev udviklet med udgangspunkt i begge landes nogenlunde enslydende forsikringsaftalelove, der i sin tid blev til ved et nordisk samarbejde. Som følge heraf fandtes der mange ligheder mellem de to søforsikringskonventioner, ligesom der også findes mange ligheder mellem Planen og Dansk søforsikrings-konvention.

Dansk søforsikrings-konvention fra 1934 indeholder en række standardbestemmelser for søforsikring, som har været gældende frem til tilblivelsen af Planen.

Planen har naturligvis betydning for fortolkningen og anvendelsen af de nugældende og fremtidige danske søforsikringer, men Dansk søforsikrings-konvention fra 1934 ses også fortsat anvendt. Det er derfor interessant at sammenligne bestemmelserne i Dansk søforsikrings-konvention med bestemmelser i Planen.

I denne artikel er alene et ganske lille udsnit af bestemmelserne i Planen og Dansk søforsikrings-konvention udvalgt. Artiklen sammenligner og analyserer således 1) Beskrivelse af farefeltet, 2) Samvirkende skadeårsager, 3) Oplysningspligt og 4) Konstruktions- og materialefejl.