Artiklerne
De juridiske artikler i starten af perioden er trykt i Arkiv for Sjørett, der udkom fra 1951- 1982. Der er stribevis af tunge juridiske artikler om navnlig skibsbygning og certepartiforhold. Den første artikel i 1968 var skrevet af Leif Strøm-Olsen og handler on Norsk Sjøforsikringsplan av 1964 i praksis.
I 1975 så MarIus dagens lys, og nr. 1 er selvfølgelig skrevet af professor Sjur Brækhus (Fraktavtalen: definition – inndeling). Det giver sig selv, at han også stod for nr. 2 og 3. Der er en overflod af spændende artikler og studenterafhandlinger i MarIus for denne periode, og efter min mening er emnefeltet bredere i MarIus end i AFS. Per Brunsvig skrev for eksempel i 1984 en artikel om rettslige problemer som følge av Alexander Kielland- ulykken. Det er MarIus nr. 91.
Andre eksempler er nr. 123, en artikel af Henning Jakhelln fra 1986, om boikott av skip under bekvemmelighetsflag, og i nr. 150 fra 1988, en artikel af Peter Wetterstein om rätten til bärgarlön: särskilt med beaktanda av besätningens rätt til andel i bärgarløn.
Når man har været en del af denne verden længe nok, er det vældig hyggeligt, kosligt eller mysigt – alt efter hvor man kommer fra – at se ned over forfatternavnene og de emner, som er blevet behandlet i de to tidsskrifter.
Sjörättsföreningen i Göteborgs Skrifter er også en guldmine af artikler og afhandlinger.