Personerne
525/2019

Personerne

Hvis vi først ser på personerne, så vil jeg koncentrere mig om akademikerne, selvom der var dommere, dispachører, advokater, embedsmænd og branchefolk, som gjorde en stor indsats for søretten i disse år. ”Ingen nævnt; ingen glemt”, siger vi her i landet, og så er jeg også på den sikre side.

I perioden kom der en perlerække af doktordisputatser:

1968

Erling Selvigs Det såkaldte husbondansvaret.

1968

Thor Falkangers Leie av skip, Rettslige studier i bare-boat certepartiets problemer.

1970

Carl-Gustav Björkelunds Sjövärdighet och ansvar.

1970

Lars Gortons The Concept of the common carrier in Anglo-American law.

1970

Jan Rambergs Cancellation of Contracts of Affreightment on account of war and similar circumstances.

1973

Kai Krügers Transportomlegning: særlig om deviasjon i sjötransport.

1973

Per Brunsvigs Konstruksjonsansvar ved bygging av skip

1980

Folke Grauers Fel i sålt skepp.

1980

Peter Wettersteins Globalbegränsning av sjörättsligt skadeståndsansvar: en skadeståndsrättslig studie

1984

Knut Kaasens Sikkerhetsregulering i Petroleumsvirksomheten, en rettslig studie af regelverkene om sikkerhet på norsk kontinentalsokkel.

1985

Lena Sisula-Tulokas’ Dröjsmålsskador vid passagerartransport.

1988

Hans Jacob Bulls Tredjemannsdekninger i forsikringsforhold. En studie av dekningsforhold med basis i sjøforsikringsretten og petroleumskontrakternes ansvars -og forsikringsregulering.

1989

Hannu Honkas Fartygets skick och egenskaper: en befraktningsrättslig studie.

1989

Trine-Lise Wilhelmsens Egenrisiko i skadeforsikring: en rettslig og økonomisk studie af bruk av egenrisiko i skadeforsikring for næringslivet.

Af andre centrale retsvidenskabsmænd og fremtrædende jurister i denne æra skal jeg selvfølgelig nævne professor Sjur Brækhus fra Norge. Ola Mestads og Erik Røsægs doktorafhandinger er fra 1992 og dermed lidt for sent efter min tidsmæssige afgrænsning.

Fra Sverige kommer vi ikke udenom professor Kurt Grönfors og Professor Hugo Tiberg. Begge var professorer på Handelshøjskolen i Göteborg og sidstnævnte senere professor emeritus i Stockholm. Birgitta Blom var dommer og fra 1983 præsident i Svea Hovrätt (ovenikøbet Sveriges første kvindelige Hovrätsspræsident). En anden svensk dommer, som bør omtales, er Ulf K. Nordenson, som gjorde en stor indsat for sørettens udvikling og voterede markant i Thesis sagen for Högsta Domstolen. Jeg mener også, at Måns Jacobsson, der i 1985 blev leder af IOPC-fonden, og som har være meget aktiv i CMI, hører hjemme på listen.

Fra Danmark vil jeg først og fremmest nævne professor Allan Philip, der særligt spillede en stor rolle som formand for sølovsudvalget og fremtrædende person i CMI. Professor Erik Siesby tog den juridiske doktorgrad i 1965 på en afhandling om internationale privatretlige spørgsmål i søretten, men han var altså for tidligt ude til at komme med i min Hall of Fame. Lise Skovby var vist den første akademiker, som kastede sig over speditionsret.

Vi skal også huske de to islændinge Arnljótur Björnsson og Páll Sigurdsson, der opholdt sig på instituttet i længere tid og senere blev professorer i Island.