Søret
525/2019

Søret

Ved søret forstår vi de retsregler, som kommer til anvendelse i søfartsforhold, og som er særegne for søfart. Ved klassisk søret forstår jeg skibsbygning, befragtningsret (herunder konnossementsspørgsmål), kollision, søpant, bjærgning og fælleshavari.

Efter denne indledning er mit bud på sørettens guldalder, at det var perioden fra 1968–1989. Jeg startede selv med at være stipendiat på instituttet (altså Nordisk Institutt for Sjørett) i efteråret 1990, hvorefter jeg blev ansat i Skuld København i begyndelsen af 1991, så der er en vis ironi i mit valg. På den anden side kan man jo nyde at se på guldaldermalerier eller Thorvaldsens statuer uden at have været med på rejserne til Rom.

I dette forum er det svært fristende at bruge 1963 som referencepunkt, fordi Nordisk Institutt for Sjørett blev etableret i 1963. Professor Sjur Brækhus’ store indsats for søretten og instituttet kan man også dårligt komme udenom. Andre vil hævde, at 1890’erne – hvor de fælles nordiske sølove kom til verden – afgrænser den juridiske tidsalder, eller år 1900, som er den første årgang af Nordiske Domme i Sjøfartsanliggender. Tilsvarende kan man med styrke pege på, at i 1994 skete der uhyre vigtige ændringer af de nordiske sølove på stykgods og befragtningsområdet; ændringer som fortsat har betydning for vores hverdag og for branchen.

Jeg vælger imidlertid 1968 som starttidspunkt, fordi det var året for Erling Selvigs og Thor Falkangers disputatser, og fordi Visby protokollen til Haag reglerne fra 1924 blev endeligt vedtaget i 1968. Haag-Visby reglerne er fortsat verdens mest betydningsfulde regelsæt om transportansvar, som der fortsat ikke er fundet en afløser til, på trods af at transportformer og kontraheringsmønstret har ændret sig markant siden 1968.

Alting får en ende, og jeg synes, at sørettens guldalder skal ende med et brag fremfor at glide stille ud. Derfor er mit afslutningspunkt bjærgningskonventionen fra 1989, som muligvis også er den sidste store konvention, som CMI lavede udkastet til. Året efter oplevede vi branden på SCANDINAVIAN STAR, som udover at have frygtelige menneskelige konsekvenser også kom til at teste de strafferetlige implikationer af rederbegrebet, erstatningsrettens grænser og P&I klubbers håndtering af uansvarlig rederidrift eller det, man kunne kalde de ”mørke sider” af søretten.

Som sagt afhænger prædikatet guldalder af de begivenheder, der indtræffer, og de ting, som skabes, hvorfor menneskerne nødvendigvis har en hovedrolle. Hvad var det så der skete i perioden fra 1968 til 1989, som gør, at den er sørettens guldalder efter mine begreber?

Listen er meget lang, men jeg vil fremhæve:

  1. Personerne

  2. Værkerne

  3. Artiklerne

  4. Dommene

  5. Konventionerne

  6. Lovgivningen